| Navn: | Roddedendron Barco |
| Kaldenavn: | Denn |
| Køn: | Ikke specielt |
| Klasse: | Adelig |
| Alder: | Omkring de 30 |
| Forældre: | Faderen er Grev Barco. Moderen er den salige Grevinde Barco |
| Status: | Arveløs. Efter en strid med sin fader blev hun forvist fra sin fødeegn indtil en sådan tid at han igen kunne vedkende hende som sin datter. Hvad det nærmere indebærer er en hemmelighed mellem fader og datter. |
| Særlige kendetegn: | Foretrækker sort tøj og spids sort hat. Bærer næsten altid en sort stav med en ædelsten. På skulder eller skjult ved nakken bærer hun endvidere en lille, fjendtligt indstillet øgle, som hun øjensynligt holder af og som hun taler med. Hun har let udstående, brune øjne og et stirrende blik. Hun er høj og virker knoglet. Har mod forventning ingen vorter men er til gengæld tit at finde indhyllet i en tæt piperøg. |
| Kendte holdninger: | Hun bryder sig ikke om tiggere, som hun helst undgår. Hun er endnu aldrig set give et bidrag til en tigger eller til de forskellige kirkers bamhjertighedsskåle. Hun giver udtryk for at tigger er værre end en røver, for en tigger stjæler penge uden at man på lovlig vis kan forsvare dem. Hun undgår så vidt muligt manuelt arbejde, hvilket inkluderer madlavning til sig selv . |
Faderens grevskab ligger på den nordlige del af en lille ø 3 dagsrejser fra Hovedøen.
Denn var fra hun var ganske lille meget fascineret af magi, og da hun var 13 fik hun overtalt sine forældre til sende hende til den lille ø Morgof hvor Morgof Universitetet for Magi ligger. Morgof er også navnet på krigsgudens væbner, som ifølge myterne havde været en smuk ung officer, der - i afsky for krigsrædslerne og angst for sit eget liv - flygtede fra en krig. Skjult på en gård fik han besøg af krigsgudens hustru, gudinden for diplomati, som han sov med mod at blive reddet.
Da krigsguden kom hjem fra den samme krig og fandt hans hustru med Morgofs glemte våbenskjold, så forfulgte han Morgof til øen, der kom til at bære hans navn, og dræbte ham. Men dermed var Morgofs trængsler ikke ovre, for krigsguden lavede en handel med dødsguden og fik ham udleveret fra dødsriget. Som straf måtte den unge kujon i al eftertid følge krigsguden fra slag til slag og fra krig til krig. Som Krigsguden er på læberne af de forventningsfulde eller sejrrige soldater, så bliver Morgofs navn råbt af de bange eller døende i bøn om barmhjertighed.
Morgof Universitetet er også kendt som Universitetet for Krop og Sind og har blandt andet et ry for at huse selvbeherskede og dygtige magikerkrigere som er udstyret med magiske våben og et barmhjertighedskodeks. Men universitetet har gennem tiden erhvervet sig andre, mere lyssky kundskaber, og Denns evner lå her.
Man kan kun forestille sig Grev Barcos vrede og skuffelse da han kort tid efter sin kones død modtog et brev fra universitetet hvor han blev informeret om at Denn var forvist fra universitetet i fem år fordi hun havde slavebundet en ung medstuderende og udnyttet hans arbejdskraft til at fabrikere magiske items.
Den unge medstuderende var heldigvis en fattig bondedreng som var taget ind på grund af sine evner. Efter hans befrielse havde han stadig kun udtrykt beundring for Denn.
Man kan også kun forestille sig Grev Barcos vrede da hans nu voksne datter nægtede at indrømme at hendes valg af karierre var forkert. Det ene ord tog det andet og samme dag som Denn kom hjem, blev hun smidt ud hjemmefra med ordene: "Kom igen når du har lært at behandle andre med respekt".
Så Denn befandt sig for første gang på egen hånd, da hun mødte Jim Jordorm, Jack Cubatus, Minorex og XXX. Hvad herefter følger er Denns beretninger omkring de eventyr som Denn deltog i og som ledte til at hun idag står foran Os.
På deres rejse fik de fem unge mennesker efter signende fik nys om en komplot mod Kongen. Minorex forlod de andre, og i hans sted trådte en ven af Minorex, en ung, uerfaren, og hvor usandsynligt det end lyder, idealistisk necromancer, Waitager. Gruppen rejste, sammen med Kongens herold, til hovedstaden hvor de, sammen med herolden, forpurrede dette komplot som skulle have sat vicekongen på tronen.
Dengang viste kun Kongen og Denns fire kammerater, at heroldens forræderi af kuppet ikke var frivillig. Denn havde slavebundet herolden til sig, og gennem ham havde hun skaffet de nødvendige oplysninger til at overbevise Kongen. Dette reddede sikkert også herolden og hans familie fra skafortet. I sin taknemmelighed sendte Kongen et brev til Denns fader, som skulle få ham til at tage hende til sig igen. Brevet overbeviste ikke Grev Barco om rigtigheden i sin datters valg af karrierre, men i det mindste om hendes loyalitet mod riget. Han tilgav hende.